Lejerskole
Tag på lejrskole på Danhostel Vitskøl Kloster i Nordjylland. Her kan I opleve de storslåede omgivelser i det flotte kloster, og der vil også være mulighed for, at I kan se Det Blå Værelse, hvor der eftersigende skulle spøge!
Vi har flere lejrskolepakker med priser fra kr. 310,- til kr. 390,-
Antal personer: 50 personer inkl. opredning
Der er busforbindelser lige uden for døren.
På Vitskøl Kloster er der trådløs fibernet.
Lejrskole med overnatning og forplejning på Vitskøl Kloster
Priserne for lejrskole på Vitskøl Kloster er pr. person pr. døgn og varierer således:
- LAVSÆSON i januar, februar, marts samt november og december: Kr. 310,-
- MELLEMSÆSON i april og oktober: Kr. 355,-
- HØJSÆSON i maj-september: Kr. 390,-
Alle lejrskolepakkerne indeholder overnatning, morgenbuffet, madpakkebuffet og varm aftensmad.
Vi tildeler værelserne med respekt for elevernes kønsfordeling og op til 4 personers værelser.
Der vil være tilkøb af linnedpakker til kr. 80,- pr. person.
Der er normalt inkluderet et lederværelse med mulighed for tilkøb af flere lederværelser á kr. 450,- pr. nat som tillægspris.
Gode oplevelser for lejrskoler på Vitskøl Kloster
Der er forskellige steder i området, I kan opleve, når I afholder lejrskole på Vitskøl Kloster. Vi har her samlet en liste med steder, I kan besøge:
- Limfjorden - 500 m. - bademuligheder
- Vilsted Sø - 750 m.
- Feriepark Landal Rønbjerg - 4,4 km.
- Uhrehøj Plantage - 6,6 km.
- Stenaldercenter Ertebølle - 7,6 km.
- Limfjordsmuseet - 12,2 km.
- Aggersborg Ringborg - 17 km.
- Herregaard Hessel - 24 km.
I kan også se en liste med flere seværdigheder og oplevelser i Himmerland her.
Aktiviteter til lejrskoler på Vitskøl Kloster
Når I holder lejrskole på Vitskøl Kloster, vil der også kunne arrangeres følgende aktiviteter:
På med pilen
Klassetrin: 3. kl. <
Indhold: Eleverne får et kort oplæg om bueskydningens historie i Danmark. Forløbet sluttes af med, at eleverne på krop og sjæl prøver, hvad bueskydning er. Det er ikke alene god motion, træning i at holde fokus samt koncentrationstræning, men det er også ofte en socialt samlende sportsgren. Bueskydning egner sig også til elever med særlige behov.
Varighed og pris: Ca. 1 ½ time – 2000,- pr. klasse
Sted: Vitskøl Kloster - kræver tørvejr
Hvornår: April - oktober
Øjenåbner til Middelalderen
Klassetrin: 4. – 6. kl.
Indhold: Gennem PowerPoint og hands on præsenteres eleverne for middelalderens verden. Eleverne får "middelalderen i hænderne".
Varighed og pris: ca. 2 timer – kr. 1000,- pr. klasse
Sted: På Vesthimmerlands Museum eller Vitskøl Kloster
Hvornår: Hele året
Besøg fra Middelalderen
Klassetrin: 4. – 6. kl.
Indhold: Klassen får besøg af en af følgende personer fra middelalderen:
- Esben Sprænghest, detroniseret korsfarer i Sven Thorkildsens tjeneste
- Esben Afladskræmmer, som fortæller om sit liv på farten som afladskræmmer m.m.
- Henrik Harefod, der er købmand, og som fortæller om livet i en købmandsfamilie, handel, vandel, sildehandel og nye varer i starten af 1400-tallet.
Varighed og pris: Ca. 1 time – kr. 750,- pr klasse
Kan udvides med træning i bueskydning, småhåndværk f.eks. snittearbejde, slentring eller støbning. Fremstilling af et måltid middelaldermad for hele klassen (kr. 300,- til råvarer).
Sted: På Vesthimmerlands Museum eller Vitskøl Kloster
Hvornår: Hele året
Blodgildet i Vesthimmerland
Klassetrin: 4. – 6. kl.
Indhold: Eleverne deltager i et rollespil bygget over optakten til Blodgildet i Roskilde. Hvordan finder vi ud af, hvem der skal være konge? Hvordan fastholder kongen magten? Én eller flere gange med introduktion til rollespil i undervisningen.
Varighed og pris: Kan sammensættes på mange måder efter jeres ønske.
Sted: På Vitskøl Kloster og gerne ude i terrænet.
Hvornår: April - oktober