Besøg Vitskøl Kloster


Vitskøl Kloster er et spændende udflugtsmål i Vesthimmerland, hvor der sker forskellige aktiviteter i løbet af året. I sommerhalvåret kan du besøge os hver dag, og i efteråret afholder vi vores traditionsrige Middelalderdage (læs mere her) og vores årlige julemarked. Vil du læse mere om de events, der afholdes i løbet af året på Vitskøl Kloster, kan du klikke her.

Kirkeruinen og vores berømte haver

Når du besøger Vitskøl Kloster, får du mulighed for at opleve ruinen af den oprindelige kirke fra midten af 1250-tallet. Du kan også opleve gartneriet med alle de unikke krydderurter samt besøge vores berømte haver. Du kan læse meget mere om haverne på Vitskøl Kloster lige her.

Rundvisninger på Vitskøl Kloster

I sommerhalvåret afholder vi flere arrangementer, hvor du kan få en rundvisning på Vitskøl Kloster. Derudover kan vi på bestilling og mod betaling lave rundvisning, hvor Vitskøl Klosters historie rulles ud i en fascinerende fortælling, mens du bliver guidet rundt på klosteret. Rundvisningen giver indblik i 1000 års egnshistorie, kristendommens indtog i Danmark og fortidens munke- og herregårdsliv. I forbindelse med en rundvisning kan man bestille forplejning. Du kan også bestille rundvisning i haverne.

Find yderligere informationer om rundvisninger på Vitskøl Kloster på denne side.